Er du stresset?

Først og fremmest: Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som kan føre til sygdomme, hvis den ikke behandles.

De fleste mennesker oplever en følelse af stress i løbet af dagen.

Jeg skelner mellem den gode og den usunde stress.

Den kortvarige stress er en tilstand, der gør det muligt at handle hensigtsmæssigt i situationer, hvor man har brug for at handle hurtigt. Her er det en naturlig del af kroppens forsvarsmekanisme, der træder i kraft. F. eks. Hvis vi skal over en trafikeret gade og lyset skifter til grønt for den tunge trafik. Her er det godt, at kroppen får tilført ekstra brændstof, så vi hurtigt kan skynde os over gaden, inden trafikken rammer os. Eller hvis når vi sidder i en eksamens- eller præstationssituation, hvor vi skal yde maksimalt. Her kan vi opleve, at pludseligt kan vi håndtere meget mere end, vi var klar over, vi kunne. Det er den gode stress.

Den usunde stress er, hvis vi igennem længere tid har været udsat for pres udefra  eller befinder os i en identitetskrise. Det kan være omvæltninger i privatlivet, dødsfald i familien, konflikter i parforholdet, skilsmisse, uhensigtsmæssig ledelse på arbejdspladsen. Hvis presset udefra opleves som krav, der overstiger ens ressourcer, kan det føre til usund stress.

Hvornår man oplever stress er individuelt og hænger godt sammen med, hvordan man oplever sine ressourcer og hvordan ens tilgang til verden er. Hvis man ofte identificerer sig med ”den flinke” ” den perfektionistiske”, ”den selvkritiske”, ”den stræbsomme” eller den ”ambitiøse” , kan det være, at man slider på sine ressourcer og derved bliver ramt af den usunde stress. Min erfaring er, at for at få helt bugt med den usunde stress kræver det, at man får øje på de sider af ens personlighed, der leder mod usund stress.

Jeg har selv været igennem et længerevarende stressforløb og har erfaret på egen krop og psyke, hvordan stressen er og føles. Jeg ser nu ikke stress som en sygdom, men som kroppens måde at sige fra på over fra ens utilpassede overbevisninger, både fra omgivelserne og en selv. Ved at få indsigt og redskaber til at håndtere disse overbevisninger kan fornemmelsen for stress bruges til at navigere i vores komplekse verden.

Hvis du har været udsat for stress igennem længere tid, vil du sikkert kunne genkende nogle af de nedenstående symptomer. Hvis du oplever mange af dem, tilrådes det at søge læge for at få afdækket, om symptomerne skyldes stress eller en anden sygdom

Fysiske stress-symptomer:

• Hjertebanken

• Åndedrætsbesvær

• Smerter i brystet

• Hovedpine

• Søvnbesvær

• Muskelsmerter

• Svimmelhed

• Kvalme

• Svedeture

• Vægttab eller forøgelse

• Hyppig vandladning

Psykiske symptomer:

• Aggressivitet og irritabilitet

• Dårlig koncentration

• Hukommelsesbesvær

• Indre uro

• Energiløshed

• Nedtrykhed og håbløshed

• Humørsvingninger

• Lav selvtillid

• Manglende sexlyst

• Nervøsitet eller angst

• Mareridt

Adfærdsmæssige stress-symptomer:

• Rastløshed

• Skærer tænder

• Bider negle

• Ryger mere

• Drikker mere

• Spiser mere eller mindre

• Tager medicin

• Undgår andre og trækker sig fra sociale sammenhænge